Indsatsen ’Styrk lederes trivsel og resultater’ deltog også i Folkemødet 2024. I en debat med bl.a. Lederne, DJØF og DI fik initiativtager Jan Heiberg Johansen sat betydningen af lederes trivsel på dagsordenen – og på spidsen.
Af journalist Tina Juul Rasmussen
De populære ’Alle børnene’-vittigheder fik nyt liv på Folkemødet 2024. Her rimede Jan Heiberg Johansen, initiativtager til indsatsen ’Styrk lederes trivsel og resultater’, en ny variant: ”Alle får en faldskærm, undtagen Peder – han er leder”.
Det gjorde han i en velbesøgt paneldebat på Ledelsesscenen med bl.a. flere af partnerne i indsatsen: Pernille Erichsen, underdirektør i Dansk Industri, Anne Bach Waagstein, næstformand for Djøf Privat og Bodil Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation. Desuden deltog kommunaldirektør i Svendborg Kommune Erik M. Bendorf, Joy Torpdahl, chefkonsulent hos Mercury Urval og erhvervspsykolog Vibeke Lunding-Gregersen.
- Det var en super god debat, hvor hovedaktørerne bag Ledelsesscenen talte om, hvorfor dagsordenen om lederes trivsel er så vigtig. Selvom det er en dagsorden, der er ved at finde fodfæste nu, var der enighed om, at der generelt ikke er stort nok fokus på lederes trivsel og på, hvilken betydning det har i sin egen ret, for rekruttering af nye ledere, for medarbejdernes trivsel og for virksomhedernes resultater. Nogle talte ligefrem om en trivselskrise hos lederne. Vi har brug for en kulturændring i måden at tænke og tale om ledelse på, siger Jan Heiberg Johansen.
- Og det var her, jeg brugte rimet om, at der ingen faldskærm er til lederne, fordi der i mange årtier har været stort set ingen fokus på lederes trivsel i forskningen. Der er fortsat mange brancher, hvor der ikke er international forskning i lederestrivsel.
Et overset tema i forskningen
En anden vigtig pointe, som Jan Heiberg Johansen bragte ind i Folkemøde-debatten, er at lederes trivsel er et overset tema i forskningen og har været det i årtier.
- Det er bemærkelsesværdigt, at den vigtigste anbefaling til, hvordan man løfter trivslen i en organisation, er bedre ledelse. Og samtidig er der meget lidt fokus på lederes egen trivsel i forskningen. Lederes trivsel har betydning for kvaliteten af ledelse, og ledere i trivsel kan bedre styrke arbejdsmiljøet. Derfor har vi brug for solid forskning i lederes trivsel. Heldigvis er det ved at blive bedre nu, og der er kommet mere forskning i lederes trivsel de seneste 10-20 år, siger han.
Jan Heiberg Johansen har desuden gjort sig en vigtig erfaring efter at have arbejdet systematisk med lederes trivsel i flere år:
- Min oplevelse er, at for mange ledere bliver det hjerteblod for dem, fordi de kan se og mærke, hvor stor betydning deres egen trivsel har for det, de kan som ledere – og de resultater, de kan skabe. Derfor har det kæmpestor betydning, at vi har fået ti partner-organisationer til at sætte temaet på dagsordenen i vores indsats, siger Jan Heiberg Johansen.
Vi tror på myter om ledere
Et hurtigt bud på, hvorfor der har været så lille et fokus på ledertrivsel i både forskningen og på arbejdspladserne, er en myte om ledelse, mener han.
- Der er en myte om ledere. Vi giver ledere en superheltekappe og en smiley-maske på. Vi forventer, og ledere har højere trivsel, og at de har færre psykiske problemer end medarbejderne. Men som jeg også sagde i Folkemødedebatten, så brækker ledere mig bekendt benet lige så ofte som andre medarbejdere. Myten om deres superkræfter står i vejen for, at vi kan sætte fokus på lederes trivsel og høste de gevinster i form af bedre ledelse, som potentielt ligger her. God ledertrivsel er en genvej til bedre ledelse.
Vi har ikke brug for helte
Eller som Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Ledernes Hovedorganisation, skrev på LinkedIn efter debatten på Folkemødet:
- Vi skal blive dygtigere til at afstemme, hvad man kan forvente af sit arbejdsliv og af sin leder, så ledere ikke skal leve op til urealistiske forventninger. Den pointe synes jeg blev understreget fint, da kommunaldirektør i Svendborg Kommune Erik M. Bendorf sluttede debatten af med at sige: “Vi har ikke brug for helte. Vi kan nøjes med mennesker”.
