Indsatsen ’Styrk lederes trivsel og resultater’ sætter spot på, hvorfor lederes trivsel er en vigtig dagsorden at sætte – både for den enkelte leder, for ledelsesgruppen og virksomheden som helhed.
Lederes trivsel er vigtigt i sin egen ret, og ledere i trivsel er bedre ledere. De er bl.a. bedre til at gøre deres indflydelse gældende, de leverer i en mere tilfredsstillende kvalitet, og de føler sig mere kompetente til at motivere medarbejdere. Godt arbejdsmiljø og høj trivsel er fremhævet blandt de vigtigste faktorer, når ledere skal vælge job, siger Jan Heiberg Johansen, projektleder på indsatsen og til daglig selvstændig ledelseskonsulent og forsker på Aalborg Universitet.
Til at understøtte og styrke arbejdet med lederes trivsel i den enkelte virksomhed er der i indsatsen udviklet tre digitale værktøjer: Ét, som støtter den enkelte leder i arbejdet med egen trivsel. Ét, som er målrettet ledelsesgruppen, og ét, som retter sig mod hele virksomheden.
De tre værktøjer gør det konkret, hvordan ledere og virksomheder styrker lederes trivsel. De hjælper til at sætte det på agendaen i virksomheden og på at handle på det, siger Jan Heiberg Johansen.
I videoerne her på siden fortæller Jan Heiberg Johansen om de enkelte værktøjer – hvem de er målrettet, hvilke elementer til at styrke lederes trivsel, de rummer, og hvordan man arbejder med dem.
Se videoerne her
Styrk din egen trivsel som leder
Styrk ledergruppens trivsel
Styrk ledertrivsel i organisationen