Vi taler ofte om medarbejderes trivsel. Men ifølge Jan Heiberg Johansen, der har samlet over 70 års forskning på området, har vi i årevis overset noget vigtigt, der kan hæmme en virksomheds vækst.
Han har samlet over 70 års forskning - og han har fundet et af erhvervslivets helt store »blinde punkter«. Sådan lyder overskriften i et interview med Jan Heiberg Johansen i Jyllands-Posten, som har taget initiativ til indsatsen ’Styrk lederes trivsel og resultater’. Artiklen afslører, at det er lederes trivsel, som har været et overset punkt i erhvervslivet – og det har stor betydning for virksomheders drift og vækst.
Afsættet er den kortlægning af 70 års forskning i lederes trivsel, som Jan Heiberg Johansen har gennemført sammen med sin kollega, Stine Rasmussen. De er begge lektorer på Aalborg Universitet.
Og du kan møde dem begge på konferencen om lederes trivsel den 15. maj 2025 i København.
Læs mere om forskningsreviewet her.
Og meld dig til konferencen her.