I et webinar den 27. juni sætter Velliv Foreningen Live fokus på livet som leder og giver både inspiration og værktøjer, der kan skabe et sundere ledelsesmiljø til gavn for den enkelte leder, men også for medarbejderne og arbejdspladsen generelt. Du kan stadig nå at deltage.
Af Tina Juul Rasmussen
I årtier har vi talt om medarbejdernes trivsel, mens det forholder sig helt modsat for lederne. Deres trivsel har været deres egen sag. Og som leder står du alt for ofte alene, når det handler om din trivsel, for hvem skal du tale med, når der er en udfordring med den overordnede eller i teamet?
Se med, når Velliv Foreningen Live i sit næste webinar ’Pas på chefen!’ sætter fokus på livet som leder og leverer både inspiration og værktøjer, der kan bidrage til et bedre ledelsesmiljø til gavn for den enkelte leder – og for medarbejderne og arbejdspladsen generelt.
Deltag i webinaret
I udsendelsen taler journalist og vært Nynne Bjerre Christensen bl.a. med Jan Heiberg Johansen, som er ekspert i ledelse, forsker ved Aalborg Universitet og initiativtager til indsatsen ’Styrk lederes trivsel og resultater’.
I løbet af udsendelsen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne og få svar på nogle af de konkrete problemstillinger, som I sidder med på jeres arbejdsplads. Du kan stadig nå at tilmelde dig, og det er gratis at deltage.
Læs mere her
Hvornår: Den 27. juni 2024 kl. 10.00-11.30
Tilmelding: https://laudpeople.nemtilmeld.dk/1/