Indsatsen for at styrke lederes trivsel og resultater er godt i gang. Roadshowet og træning i værktøjerne kører, og indsatsen har været på Folkemødet og Stresskonferencen. Og der er meget mere på vej, så hold øje og meld dig til.
Af Jan Heiberg Johansen
Godt en måned efter lanceringen af indsatsen ’Styrk lederes trivsel og resultater’ er aktiviteterne i fuld gang, og vi kan mærke, at temaet vækker genklang. Vi kan også allerede høste de første erfaringer, så vi kan justere for at sikre det bedste udbytte for deltagerne. En foreløbig status ser sådan ud:
Roadshow: Vi har tilsammen gennemført roadshows og oplæg for 1.200 deltagere over hele landet, fra Nordjylland, over Fyn, til Sjælland og Bornholm. Vi har fået fine tilbagemeldinger på roadshowet, og der er interesse for indsatsen fra toneangivende organisationer. Det er dejligt at opleve, at temaet og vores tilgang til det vækker genklang.
Trivsel og resultater hænger sammen: Erfaringen er, at det er væsentligt at sætte fokus på betydningen af lederes trivsel, og at det er vigtigt at synliggøre, at trivsel og resultater hænger tæt sammen. Ledernes egne erfaringer er vigtige at sætte i fokus. Det har vi gjort bl.a. gennem deling af erfaringer fra ledere i små og mellemstore virksomheder, som ligger her på hjemmesiden: https://www.lederestrivsel.dk/ledererfaringer
Træninger: Vi har gennemført de første virtuelle træninger i de digitale værktøjer, og erfaringen er, at deltagerne er glade for både træningen og værktøjerne.
Udbredelse af budskabet: Vi arbejder løbende på at kommunikere nye arrangementer og træninger samt lederes egne erfaringer med at arbejde med lederes trivsel. Det gør vi via nyhedsbrev, hjemmeside og sociale medier, både vores egne og partnernes i indsatsen.
Vi vil opfordre dig til at være med. Tal med andre om lederes trivsel. Fortæl, hvorfor lederes trivsel er vigtigt for dig at se, og hvordan du arbejder med det. Brug viden og værktøjer på siden, det er frit tilgængeligt. Vær nysgerrig på andres erfaringer.
Indsatsen er støttet af Velliv Foreningen og foregår i samarbejde med en lang række partnerorganisationer: Ledernes Hovedorganisation, Djøf, Forsikring & Pension, Dansk Erhverv, Dansk HR, Dansk Industri, Dansk Håndværk, Erhvervshus Sjælland, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Business Lolland-Falster.
Læs mere om kommende arrangementer og aktiviteter her