På konferencen ’Styrk lederes trivsel og resultater’ den 15. maj holder psykolog og autoriseret arbejdsmiljørådgiver Vibeke Lunding-Gregersen oplæg med afsæt i spørgsmålet: Er ledelse et højrisikojob?
- Kravene til og kompleksiteten i ledelse har aldrig været større, og i et arbejdsmiljøperspektiv er ledelse i dag blevet et højrisiko job, fastslår hun og fortsætter:
- Ledere skal forholde sig til nye tider og generationer, omdømme og medier i en verden, der konstant forandrer sig. Ledelsesarbejde kan begejstre, men kan også belaste.
Med baggrund i mange års praktisk og faglig ledelseserfaring giver Vibeke Lunding-Gregersen i sit konferenceoplæg perspektiver på de faktorer og vilkår, der kan beskytte og belaste i lederjobbet og viser veje for det, vi sammen kan gøre for at beskytte lederne – dem, der passer på andre.
Se hele programmet for konferencen her: https://www.lederestrivsel.dk/konference