Peter Skjold Jensen, CEO i forsvarsindustrivirksomheden Military Equipment DenmarkA/S, måtte lære det på den hårde måde. En alvorlig stress-sygemelding fik hans øjne op for sin egen trivsel som leder – og for, hvor stor betydning den har for medarbejdernes arbejdsglæde og virksomhedens performance. I dag er trivsel et fast punkt på ledergruppemøderne.
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Målene var sat, strategierne var lykkedes, og de to virksomheder, Peter Skjold Jensenstod i spidsen for, havde vækstet, så medarbejderstaben var tæt på tidoblet. Alt var godt. Eller …
Den 13. november 2021 sidder Peter Skjold Jensen, som han har gjort tusindvis afgange før, foran sin computer. Han har travlt. Men noget er helt galt. Hans fingre kan ikke finde ud af at trykke på tastaturet. I det øjeblik brænder hans indre operativsystem sammen.
- Jeg har altid haft et ambivalent forhold til ordet stress. Men efter jeg selv blev ramt, har jeg fået en ny forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Jeg gik til lægen, som beordrede mig til at lave en liste over alle mine opgaver og skrive navne ud for hver – mit eget navn måtte bare ikke stå noget sted. Og så skulle jeg gå hjem og lægge mig.
Var grå i huden og død i øjnene
Det gjorde Peter Skjold Jensen. Men inden han lukkede døren til CEO-kontoret, stillede han sig op foran alle medarbejderne og fortalte dem, hvordan tingene var fat.
- Jeg har et foto af mig selv fra dengang og et fra i dag. De viser to helt forskellige udgaver af mig. Dengang var jeg grå i huden, død i øjnene … Jeg havde alt forlænge kørt med 200 km i timen og tænkt: ”Jeg er jo stærk og har det godt”. Men det havde jeg ikke. Jeg var ked af det, udbrændt, træt og snappy – ja, til tider næsten ondsindet – overfor familien, fordi jeg ikke trivedes.
I virksomheden Military Equipment Denmark A/S (MED), der arbejder med salg og vedligeholdelse af militært materiel og tæller mange tidligere militærfolk i medarbejderstaben, trådte alle frem og løftede, da chefen måtte lægge sig.
- Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Hvorfor gør de det – hvorfor løber de ikke væk og søger sig et nyt job et andet sted?”. Men jeg fik ikke en eneste opsigelse.
Kom først, gik sidst
Svaret kender Peter Skjold Jensen godt. For det hænger tæt sammen med hans eget sammenbrud.
- Fordi folk trivedes. I alle årene havde jeg kæmpet for dem, kæmpet for organisationen, været den første, der kom, og den sidste, som gik, havde lyttet til alle bekymringerne og de personlige historier om skilsmisser, børn osv. På intet tidspunkt havde jeg tænkt på mig selv og min egen trivsel. At jeg havde brug for det samme som dem – nogen, der holdt hånden under mig eller om mig.
I dag ved Peter Skjold Jensen, at lederens egen trivsel er ”en sindssyg vigtig pointe”, som han udtrykker det.
- Jeg ved godt, at nogle ledere er gode til at passe på sig selv, men der er også mange ildsjæle, ejerledere og andre som mig, der glemmer sig selv.
Med i ligningen om trivsel
Det tog ham næsten et helt år at komme tilbage på fuld styrke. Nu har han lært at tage kortere dage, hvis arbejdspresset i en periode har været stort. Og oplevelsen har også ført til, at Peter Skjold Jensen nu holder foredrag om trivsel for alle, der gider lytte. Både om medarbejdernes, men også om ledernes trivsel og –sin egen oplevelse.
- Nu indgår jeg selv i virksomhedens trivselsligning – det gjorde jeg ikke før. For: Jo bedre en leder trives, desto bedre trives alle andre. Så i dag er jeg på den måde en medarbejder på linje med alle andre. Jeg har ikke en chef over mig, men jeg kan godt finde på at gå ind til en af mine direktører og læsse af.
Peter SkjoldJensen kan næsten ikke finde ord, der tydeligt nok understreger, hvor vigtig endagsorden trivsel er for en virksomhed – på alle parametre.
- Mennesker er som bygninger. De forfalder, hvis de ikke bliver vedligeholdt. Murværket smuldrer, vinduer og døre begynder at falde ud, siger han og konkretiserer, hvordan vedligeholdelsen udmønter sig i MED:
- Vi har et træningsrum, hvor man må træne i arbejdstiden. Vi har en frokostordning, hvor der er krav om, at alle kommer og spiser sammen kl. 11.30, og hvor det er forbudt at tale om arbejde. Alle skal sige godmorgen og farvel til hinanden for at vise respekt og interesse. Vi har ikke mødetider, alle kan komme og gå, som de vil, og alle har hjemmearbejdspladser. De har opgaver, de skal løse, og jeg holder ikke styr på, hvor og hvornår de gør det, siger han og tilføjer:
- Vi bruger mange penge på lokaler og udstyr, fordi tingene skal fungere. Og vi bruger meget tid på at være sociale sammen. Og alt sammen fordi jeg tror på, at hvis folk trives og er glade, tager de også et ekstra ryk, når der er brug for det.
”Du må gerne gå hjem nu”
Og, forklarer Peter Skjold Jensen videre, medarbejdernes trivsel smitter direkte af på, hvordan de også er opmærksom på hans trivsel.
- De kan finde på at stikke hovedet ind til mig og sige: ”Du behøver altså ikke at blive siddende som den sidste. Vi ved godt, at du knokler – du må gerne gå hjem”. Alle taler også om, hvordan de har det, hvilket betyder, at vi kan redde hinanden, inden vi havner i et hul. Så mine medarbejdere passer på mig, og jeg passer på dem. Trivsel er også et fast punkt på vores ledermøder en gang om måneden, fordi det er vigtigt, at vi holder fælles fokus på det og agerer homogent som ledergruppe.
Trivslen på alle niveauer kan Peter Skjold Jensen aflæse effekten af på flere måder, mener han.
- Bundlinje! Vi præsterer bedre. Vi ekspanderer. Og vi er en virksomhed, folk søgertil. De vil gerne arbejde hos os.
